Landet smuldrer, smuldrer. Idealet, fnyser de slidte mure, er ikke nødvendigvis sammenhæng og pop. Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren. At tale var blevet uoverskueligt.

Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge. Jeg har skrevet et kort til dig. Du må ikke forsvinde.

På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed.

Hvor vil det ødelagte sprog hen?

Jeg var i din krop, og du? Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet.Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet. Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet. Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet.