Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Afsavn. Udsagn.Afsavn. Udsagn. Afsavn. Udsagn. Afsavn. Udsagn.

Hvilken nat fulgte efter natten? Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter.

Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg.

Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Ude i den lysende dag fandt jeg en håndfuld glitrende, glitrende diamanter. Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken. Trak jeg dig med til de yderste bjerge?

På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant

Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt. De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe.

Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser.

Jeg er på den anden side af havet. I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.

De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud. Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer. Jeg skriver dagen igang, stille. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste.

Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene.Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene.

Jeg ville gerne give dig alle mine diamanterJeg ville gerne give dig alle mine diamanter Jeg ville gerne give dig alle mine diamanter Jeg ville gerne give dig alle mine diamanter Har vi de samme øjne? Afsavn.

Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag.

Når du siger mit navn, svarer min krop. Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre. Nordlysets sitren i din stemme.

Jeg bladrer i en tilfældig bog. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Af alt det lysende, reflekterende, matte.

Jeg havde endnu ikke mødt dig.

Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.