Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. I hver dag gled rester af betydning med mig videre Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. Et brev.Et brev.

Af alt det skyggende, matte, reflekterende. Der var et script der skyggede for solen.Der var et script der skyggede for solen. Der var et script der skyggede for solen. Der var et script der skyggede for solen.

Mørket og lyset er hver deres sprog_ go with the flow!

Jeg har plads i min hud. Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne. Jeg var i din krop, og du? Uforståelige sætninger at klæde sig i. På gaden satte du solen i nyt-gear – strålende – dagen var strålende, solen var strålende, i dine hænder sejlede nye imponerende lys.

Vi tænkte på sammenhænge for naturens fænomener: Nordlysets sitren i ens stemme; de glitrende hemmeligheder inde i stenene, inde i jorden, inde i hinanden; Er det? Dit navn i skyggerne. Vi er en samtale, der rejser bag øjnene.

Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille.

Der i kroppen. Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt.

På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed.

Skyggen fulgte lysene og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i lyset. Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille. Var der virkelig ild et sted? Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå.