Ikke søge ly. Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber. I bussen skrev jeg en sms til dig. Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen.

I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Intimiteten i skriften

Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Det var ikke markerne jeg kom fra. I hver dag gled rester af betydning med mig videre Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat. Der er en som har taget sin trøje rigtigt på.

Whatever; nat efter nat. Da blev jeg bange. I læberne og i huden. Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven.

Nordlysets sitren i din stemme. Når jeg vågnede, lå der altid en fælde tilbage fra mine drømme.

Som en anden nat, hvor alting var lol lol og hektiske skrig i det fjerne. Jeg lå og lyttede til dit hjerte. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker.

Grå. Rundt på tingene. Jeg bladrer i en tilfældig bog.

Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud. Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven.

Jeg sad alene i solen. Jeg gik i den vildeste drone mens himlens funk trak i tøjet til natten tog over.