I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud. Et wack rum, et rum for stars. Nordlysets sitren i din stemme. Sætningerne er et hav. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Over murbrokkerne.

Jeg og dit hjerte. Var disse linjer virkeligt virkelige? Er du på den anden side af havet? Afsavn. Udsagn. At forvandle dette rum til et andet.

Notesbog. Beskydning. Træk mig med ud over sletterne, vind, træk mig helt ned til klipperne. Afsindighed. Udsalgsvarer.

Jeg bladrer i en tilfældig bog. I en linje faldt tagenes skygger sammen om øjnene og knuste denne forsigtige sammenhæng.

Stod imod, men kunne mærke at tiden langsomt begyndte at smuldre. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog.

Jeg sejlede henover havet, henover himlen. Et rum, et rum. Mørket fulgte mig blødt, og jeg trak på det sprog, som tøvede ved det yderste landskab. Omkring de tøvende stjerner, tingene.

Var jeg? Humøret blandt flowdiagrammer af mørke, af lys. I mørket, diamanter, dine øjne.

Grå. Det er noget med steder, som er fyldt til randen med spor fra ting, som er sket. I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud. Hvilken nat fulgte efter natten?

Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?).

Var du nattens fortvivlede stilhed?Var du nattens fortvivlede stilhed? Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne. For hvert lag af betydning i stenene. I bussen skrev jeg en sms til dig. Ord.

De glitrende hemmeligheder inde i stenene.