Hav d 20.11.16 12:38:18 til 12:39:30

Sætningens ubeslutsomhed: De blå blink bekymrede mig ikke længere. Bøgerne tegnede deres egen retning. Så så jeg den tredje nat i iBookens dvælende øje.

Next step: vi lå på tærsklen af bevidstheden og svajede med svaneøgler og gøgl. Vi var stadigvæk stirende i de mindste detaljer.

Samtale d 20.11.16 11:46:15 til 11:46:55

Vågnede. Sådan er det. Var jeg stille? Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller. Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden.Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden. Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden.

Samtale d 20.11.16 10:49:15 til 10:50:19

Jeg i den ørken. I huden.

Glasdråbehænder. Vores land.

Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Jeg vågner og ser dig, dine øjne. Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog.