Humøret blandt flowdiagrammer af mørke, af lys. Sådan noget. Kullet.

Ikke var muligt at komme derind. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Skyen skjulte noget for fuglene.

Af alt det lysende, reflekterende, matte.

Den afklarede himmel. I hver dag gled dine hænder forsigtigt igennem mit hår.

Skrid, svarede du. I dagen var en nær stemme næsten vågen. I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. De bløde bakker udenfor byen. Som at sidde i dine øjne og bare lytte til alting.

Du flasher dine moves i den lysende nat. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Tågen i skovene i udsigten.

Som at hilse med begge hænder kødfulde: Yo my friend! Yo, Yo! I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille.

Oplæsning for intetheden. I den periode: udsigten, stilheden. I. Uforståelige sætninger at klæde sig i.Uforståelige sætninger at klæde sig i. Uforståelige sætninger at klæde sig i.

I bussen skrev jeg en sms til dig. Træk mig med ud over sletterne, vind, træk mig helt ned til klipperne.

Jeg sad alene i solen. De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Det er noget med steder, som siver fra kodningen og fryser: alting stivnet.

Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne.Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne. Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne. Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne.

Der var noget som åbnede sig.

Det ,der hænger. Mine ene fod væsker: gule øjne siver fra hælen. Din krop? Du siger noget.

Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. At forvandle dette rum. Skriv i dine læber. Dagene. Ugerne. Vennerne. Lå vi. Der var noget som åbnede sig. Jeg læste i tilfældige digtsamlinger.

Vi stod derinde og fortalte og lyttede. Sandet. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg forsvinder ikke. Afsavn. Udsagn. Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne

Trak jeg dig med til de yderste bjerge? Jeg var i en feber, disse sætninger, sammenhængen, feberen. Som en anden dag, hvor det ikke var muligt.

I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. Jeg var i en feber, disse sætninger, sammenhængen, feberen.

Byen. Du beskrev bilerne, deres driven, deres larm. Søg ikke ly i disse digitale litterære sansninger, men flyd med! Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat. Rundt omkring stod bjerge af andres ord.