Skærmene stråler bag nætter, bag drømme // Track-back: Feed! Blå. Jeg tegnede din hud på alting. Den tredje er ude. Har vi øjne? Og en anden dag:
Jeg lyttede til dit hjerte. Du må ikke forsvinde. At dette andet. Du kan være.
Du siger noget om solen.
Skærmene stråler bag nætter, bag drømme // Track-back: Feed! Blå. Jeg tegnede din hud på alting. Den tredje er ude. Har vi øjne? Og en anden dag:
Jeg lyttede til dit hjerte. Du må ikke forsvinde. At dette andet. Du kan være.
Du siger noget om solen.
Jeg sad alene i solen. Sætningerne er et hav. Lysene lyste. Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Solens sind. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Det gør ikke noget. De lyser i skyggerne, lyser mens en væske siver, siver i det mørkeste.
Jeg skrev en sætning i din hud for at du bedre kunne se igennem mine øjne. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene. Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille.
Om landskabets stilstand og den mørke himmel og jordens nuancer af gråt. Nu driver mine drømme ind i et blidere, en bedre tid. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud.
Humøret blandt flowdiagrammer af mørke, af lys. Sådan noget. Kullet.
Ikke var muligt at komme derind. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Skyen skjulte noget for fuglene.
Af alt det lysende, reflekterende, matte.
Den afklarede himmel. I hver dag gled dine hænder forsigtigt igennem mit hår.
Skrid, svarede du. I dagen var en nær stemme næsten vågen. I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. De bløde bakker udenfor byen. Som at sidde i dine øjne og bare lytte til alting.
Du flasher dine moves i den lysende nat. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Tågen i skovene i udsigten.
Som at hilse med begge hænder kødfulde: Yo my friend! Yo, Yo! I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille.
Oplæsning for intetheden. I den periode: udsigten, stilheden. I. Uforståelige sætninger at klæde sig i.Uforståelige sætninger at klæde sig i. Uforståelige sætninger at klæde sig i.
I bussen skrev jeg en sms til dig. Træk mig med ud over sletterne, vind, træk mig helt ned til klipperne.
Jeg sad alene i solen. De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Det er noget med steder, som siver fra kodningen og fryser: alting stivnet.
Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne.Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne. Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne. Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne.
Der var noget som åbnede sig.