Lyset samler sig indenfor og jeg kan mærke mit hjerte mod din hud. Fuglene hænger bag himlens flommefede cardigan. Skyggen fulgte lysene og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i lyset. I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud.

Vi, gamle tanker om stilheden. Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt. Når jeg vågner og ser dig åbne dine øjne. Ved de yderste kyster havde du fundet en lille grøn sten. Du må ikke forsvinde.