Vores.

I mørket, diamanter, dine øjne. Uforståelige sætninger at klæde sig i. Har vi de samme øjne? Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Jeg havde dig. Du må ikke forsvinde. Ikke søge ly i den flod. På et stort stykke hvidt papir.

Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge.

Og et andet kluns: Et genert rum, et intimt rum. Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld.

De glitrende hemmeligheder inde i stenene. Som at sidde på en tunge og bare se derudaf. Når jeg skrev dit navn i lyset, faldt en stråle fra månen ind af mit vindue.

Du mod de kommende kyster.

Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde. Der er en som dresser up til dans. Bagefter sad jeg i timer og læste. Jeg fandt en linje et sted under min reol. Jeg kyssede en vinters nattemørke. Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen.

Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet. Det dybeste af alt er huden? Et brev. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.

Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter. Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger.

Det tågede, ikke helt at kunne se vejen, se stien. Du skrev ikke længere. Dagene alene på landet.

Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren.

I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop.

Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? At forvandle dette rum. Farvede lidt sort i din ørken. Alting kan formerer sig, kan spire, kan forandre sig.

Mørket kaldte vi bare for mørket. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.

Der er en, der folder mine tanker ud til en lysende fremtid. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Det handler om dybden, jeg graver mig ned i dybden af alt.

Oppe på bakken. Sådan svarede du. Jeg kyssede en sommers morgenrøde.

Kan jeg være i dette landskab? Min ene pen er rød og den anden sort. Stofferne. Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren.

Jeg læste dine linjer Blå øjne mod den milde himmel. Jeg har skrevet et kort til dig. Var det skovene du kom fra?

Sætninger talte igennem den syngende vind, kys mig, kære vind, kys mig igen. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.