Jeg var nøgen i de dage. Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. Der var intet som skulle glemmes. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne.

Var det markerne du kom fra? Og vi vågnede. Du siger noget om solen. At vi aldrig for alvor, bliver en del af verden.

Det gør ikke noget. Og vi vågnede. Og vi vågnede. Det tøj der er på min krop hænger på min krop. Udsigten var håbløs. Jeg var i din krop, og du?

Har vi de samme øjne? Rundt omkring de tøvende stjerner fandt vi på navne til tingene.

Jeg sad alene i solen. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Grå. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund.

Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene. Der er en som har vendt sin trøje omvendt. Og dén himmel; det var en sindssyg dag. Lyset fulgte skyggerne og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i mørket.

I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Min ene pen er rød og den anden sort.

Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber.

Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat. Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld.Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. I bussen skrev jeg en sms til dig.

Træerne. Jeg ville gerne give dig alle mine diamanter Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.

Farvede ordene milde. Jeg tror, du havde glemt den der. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen.

Jeg kunne ikke glemme det, der skulle glemmes. Var jeg stille?Var jeg stille? Var jeg stille?

I hver dag gled rester af betydning med mig videre Jeg skrev mig vild i de dage. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. Når jeg vågnede, lå der altid en fælde tilbage fra mine drømme.

De glitrende hemmeligheder inde i stenene.