Landskab d 12.01.17 17:09:12 til 17:09:50

Og dén himmel; det var en sindssyg dag. Bøgerne tegnede deres egen retning. Ilden.

Giver det mening? Som at sidde på en tunge og bare se derudaf. Intimiteten i skriften På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.

Hav d 12.01.17 16:00:10 til 16:01:57

Kan jeg skrive sådan?

I hver dag gled rester af betydning med mig videre Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder. Om andre lande, andre folk. Jeg er i tvivl, hvordan skal jeg skrive dine kinder i vinden?