Ring til mig uden grund. Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Uforståelige sætninger at klæde sig i. Jeg drak korte slurke af teen, spiste af det tørre knækbrød, smørret og sesamfrøene.

Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden.

Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Jeg tror, du havde glemt den der. Træk mig med ud over sletterne, vind, træk mig helt ned til klipperne.

At forvandle dette rum til et andet. Giver det mening? Den bekymrede tredje er helt ude af sig selv. Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden.

Et brev. Vi tænkte på sammenhænge for naturens fænomener: Nordlysets sitren i ens stemme; de glitrende hemmeligheder inde i stenene, inde i jorden, inde i hinanden;

Stolen jeg sad på knirkede i solen. Det dybeste af alt er huden? Jeg drak korte slurke af teen, spiste af det tørre knækbrød, smørret og sesamfrøene. Sætningerne er et hav. Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder.

Tågen i skovene i udsigten. Det gør ikke noget. Du skrev breve til ilden, du skrev breve til dig selv.

Verden og dens lytten til sig selv. Over murbrokkerne. Skyen skjulte noget for fuglene. I den første nat kunne jeg ikke finde ro, kroppen der manglede ved min side, stilheden.

At tale var blevet uoverskueligt. Søg ikke ly i disse digitale litterære sansninger, men flyd med!

Du tabte en kærlighedserklæring på vej til et nyt liv. I en linje faldt tagenes skygger sammen om øjnene og knuste denne forsigtige sammenhæng.

Jeg prøver at forstå dette tilfælde: På en rude. Var det markerne du kom fra?

Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken. Du siger noget om solen. Vi tænkte på sammenhænge for naturens fænomener: Nordlysets sitren i ens stemme; de glitrende hemmeligheder inde i stenene, inde i jorden, inde i hinanden;Vi tænkte på sammenhænge for naturens fænomener: Nordlysets sitren i ens stemme; de glitrende hemmeligheder inde i stenene, inde i jorden, inde i hinanden; Vi tænkte på sammenhænge for naturens fænomener: Nordlysets sitren i ens stemme; de glitrende hemmeligheder inde i stenene, inde i jorden, inde i hinanden;

Intet glemmes. Ord. Jeg læste dine linjer

Kan jeg skrive sådan? Hvem var det, der skrev: Sidst jeg var lykkelig var lige i morges.Sidst jeg var lykkelig var lige i morges. Sidst jeg var lykkelig var lige i morges. Bagefter sad jeg i timer og læste.

Kan jeg skrive sådan?

På en rude. Dette langsomme blik imod stenene. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Altid er det dette langsomme blik. Når du siger mit navn, svarer min krop.

Hvem var det, der skrev:

Jeg lå og lyttede til dit hjerte. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten. Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter.