Ikke søge ly. Muren omkring ordene. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Sådan er det. I bussen skrev jeg en sms til dig. Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed.

Bagefter sad jeg i timer og læste. Stod imod, men skrev: intet.

Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Bagefter sad jeg i timer og læste. Jeg havde endnu ikke mødt dig. Og vi vågnede.

Jeg ville gerne give dig alle mine diamanter

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker. Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg.

Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor. De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe.

Jeg læste dine linjer Nu sejler jeg bare i version .. Jeg sejlede ind mellem dine øjne og kyssede bjergenes matte ud gennem skygger.

Der er en som dresser up til dans. Pludselig faldt dine drømme. Det ,der hænger. Alting bag alting. Bussen skrev til dig.

Når du ringer, hører jeg det ikke. Sådan svarede du. Jeg kunne ikke formulere de sætninger. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker. Sætningerne er et hav.

I bussen skrev jeg en sms til dig.

Jeg kyssede en sommers morgenrøde. Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed. Du må ikke forsvinde.

Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop.

Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne. Ikke søge ly. Bagefter sad jeg i timer og læste.

At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. Uforståelige sætninger at klæde sig i Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde.

Jeg var faldet: en plettet søvn, en dyb melankoli igennem landskabets sorg. Jeg har skrevet et kort til dig.

Jeg kunne mærke dit hjerte. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Sådan så mine drømme ud. Jeg læste glitrende blade. Stjernekontinent.

Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.