Sidst, i morges. Et genert, et intimt rum.

At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. Du trak mig med til de yderste bjerge. Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre.

Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt.

Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Der var intet som skulle glemmes. Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven.

Bag øjnene sidder en lampe og ser.

Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Jeg sejlede henover ørknen, henover sandet. Du siger noget, det lyder lidt high-tech (domænecrash!).

Derinde bag skoven. Sætninger talte igennem den syngende vind, kys mig, kære vind, kys mig igen.

Ordene, små toppe af skum. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. At tale var blevet uoverskueligt. Noter. Beskrivelser. Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden.

Bag diamanterne. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. Sådan her så mine dage ud på det tidspunkt.

Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Et brev. Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores linje.