I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud. Det dybeste af alt er huden? Kan jeg være i dette landskab?

Solens sind. Uforståelige sætninger at klæde sig i Jeg havde endnu ikke mødt dig.

Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Vi stod derinde og fortalte og lyttede.

At tale var blevet uoverskueligt. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig.

Noter. Beskrivelser. Jeg skriver dagen igang, stille. Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren.

Bøgerne hvilede omkring kaffen.Bøgerne hvilede omkring kaffen. Bøgerne hvilede omkring kaffen. Bøgerne hvilede omkring kaffen. Bøgerne hvilede omkring kaffen.

Vi har hverken gardiner eller travlt. Ikke glemme.

Jeg spiste det tørre knækbrød og sesamfrøene. Var jeg stille? Jeg var et dyb i, i dén der lå i den. Ørken, min elskede och darkness i de grønne glas. Og vi vågnede.

Rundt omkring de milde lysninger, sådan at gå dér alene blandt ord.