Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Hvor vil det ødelagte sprog hen? Jeg havde endnu ikke mødt dig.

Blæste det virkeligt? Trak jeg dig med til de yderste bjerge? Luften og jordens sange. Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed.

Om aftenen synes lyset at rykke tættere på min hud, og der er en lykke som flimrer foran mine øjne. Jeg bladrer i en tilfældig bog. Under den blå, blå himmel.

Luften og jordens sange. Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen.

Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme.

Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller. Alting ligger bag alting. Og vi vågnede.

Var disse linjer virkeligt virkelige? Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg.

Men mit sprog er ikke fjendtligt.

Sandet. Uforståelige sætninger at klæde sig i. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker. Når du siger mit navn, svarer min krop. Bøgerne tegnede deres egen retning.

Giver det mening? Jeg skrev mig vild i de dage. Det her er ingen leg.

Stod imod, men skrev: intet. Er du på den anden side af havet? Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud.Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud.

På en rude. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder.

Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen. Grå. Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.

Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Nu driver mine drømme ind i et blidere, en bedre tid.

Hvilken nat fulgte efter natten? De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe.

Vi har hverken gardiner eller travlt. Du kan være i dette landskab. Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt. Sætningerne er et hav.

Jeg har skrevet et kort til dig. Mørket kaldte vi bare for mørket.

Jeg går bare og venter på den fucking sol.Jeg går bare og venter på den fucking sol. Jeg går bare og venter på den fucking sol. Jeg går bare og venter på den fucking sol.

Lysene lyste. Jeg kyssede en sommers morgenrøde. Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne.