Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg.

Jeg skriver dagen igang, stille. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Bagefter sad jeg i timer og læste. Brev i april. Bordet vipper. Det er bare. Blæste det virkeligt? Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod.

Før var det roen, den fælles ro ved at vågne i nætter forrevne og stille. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. På gaden satte du solen i nyt-gear – strålende – dagen var strålende, solen var strålende, i dine hænder sejlede nye imponerende lys.

Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.

Bøgerne tegnede deres egen retning.

Som at sidde på en tunge og bare se derudaf. Jeg læste dine linjer. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Bagefter sad jeg i timer og læste. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Bordet vipper. Jeg kunne ikke formulere de sætninger. Farvede ordene milde. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Tågen i skovene i udsigten. Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden.

Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt. Brev i april. Ved den kyst, havets langsommelighed. Vidste du det? Sad jeg? Du må ikke forsvinde. Et brev.

Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer. Ikke søge ly i den flod. Ordene, små toppe af skum. Vi interesserede os for de mindste detaljer, sneglehusenes form, stenene hentet frem af jordens inderste.

Ikke glemme. Er du på den anden side af havet? Og tænkte kun på dine landskaber, landskaber var anledning til sætningen. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.

Du ville sige noget, du tav.

Jeg kunne ikke glemme det, der skulle glemmes. Et rum, et rum. Intimiteten i skriften. Nu er der en uro i kroppen.

I hver med mig videre. Pludselig faldt dine drømme. Sådan her. Der i kroppen. Hver morgen slår månens sind en bro gennem kløfterne. Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger udenfor alting. Kaffen står kold i det kolde vindue, jeg drikker den ikke, den er kold. Nu sejler jeg på daggryets lyshvælv. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Kan jeg skrive sådan?

Der er en, der folder dine tanker ud til en mørk fremtid.

I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Jeg var nøgen.

Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene.

Skriv mig ind i dine læber. Skriv mig ind i dine læber. Skriv mig ind i dine læber.

Skriv mig ind i dine læber. Skriv mig ind i dine læber.

Skriv mig ind i dine læber. Skriv mig ind i dine læber. Skriv mig ind i dine læber. Skriv mig ind i dine læber. Skriv mig ind i dine læber. Skriv mig ind i dine læber. Skriv mig ind i dine læber. Skriv mig ind i dine læber. Skriv mig ind i dine læber. Skriv mig ind i dine læber.

I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. Jeg kyssede en sommers morgenrøde.

Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene. Nu driver mine drømme ind i et blidere, en bedre tid. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Da jeg faldt i søvn, blev jeg i tvivl:

Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet. Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer. Når jeg vågner og ser dig åbne dine øjne.

Ikke søge ly i den flod. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Ikke søge ly i den flod. Ikke søge ly i den flod. Ikke søge ly i den flod. Ikke søge ly i den flod. Ikke søge ly i den flod. Ikke søge ly i den flod. Ikke søge ly i den flod. Ikke søge ly i den flod. Ikke søge ly i den flod. Ikke søge ly i den flod. Ikke søge ly i den flod. Ikke søge ly i den flod.