Bag træerne.

Gennem hullet i hegnet. Der er en, der folder mine tanker ud til en lysende fremtid. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne.

Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene. Udsigten var håbløs. Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder.

Er du på den anden side af havet? Var jeg stille? Du siger noget om solen. Vi har øjne. Var det markerne du kom fra? Har vi de samme øjne? Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Du siger noget om solen. Du siger noget om solen. Du siger noget om solen. Du siger noget om solen. Du siger noget om solen. Du siger noget om solen. Du siger noget om solen. Du siger noget om solen. Du siger noget om solen. Du siger noget om solen. Du siger noget om solen. Du siger noget om solen. Du siger noget om solen. Du siger noget om solen. Du siger noget om solen.

Du siger noget om solen. Du siger noget om solen. Du siger noget om solen.