Jeg fandt en linje et sted under min reol. Sletten forvandler sig til mørke og sten. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse.

Der var noget der greb fat i øjnene, som lod dem fælde tåre til det lignede gråd. Jeg prøver at tegne dine sætninger. Et brev. Når jeg ikke ser dig ser jeg dig ikke. Det var ikke skovene jeg kom fra.

Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet. På en.

Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet. Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede?

Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet.