Før var det roen, den fælles ro ved at vågne i nætter forrevne og stille. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. På gaden satte du solen i nyt-gear – strålende – dagen var strålende, solen var strålende, i dine hænder sejlede nye imponerende lys.

Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.

Bøgerne tegnede deres egen retning.