Som at skrive i koder. Regnvejrsmeteor. Jeg kyssede en sommers morgenrøde. Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede?

Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog.

Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. I den første nat kunne jeg ikke finde ro, kroppen der manglede ved min side, stilheden. Om landskabets forvandling og den hvide himmel og havets nuancer i gråt. Et brev.Et brev. Et brev. Et brev. Et brev.

De yderste kyster, en grøn sten.

Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer. Ørken, min elskede och darkness i de grønne glas. Det er bare. Rød. Ved den kyst, havets langsommelighed. Fuglene hang på den blå, blå himmel.

Hvor længe havde du drevet i vinden? Farvede et sår i dit første ord.

Sandet. Det her er en leg. Var der virkelig ild et sted?

Ude i LED-nattens lys fandt jeg en lille bunke pinde (lol). Meningsfulde dage med noter, betragtninger. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.

Der falder binære sansninger ud af min mund. Ord. Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden.

Hver morgen slår månens sind en bro gennem kløfterne. Ikke glemme. Hvad skal vi stille op i denne binære verden, my dear. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod.

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

Dine knogler suser også, og inde i dem er der et lyst væsen som bølger og bevæger sig. En uro i kroppen. I natten trækker vi vejret igennem hinandens beskeder, lol, lol (lol no more). Jeg ser sten, jeg ser vand, jeg ser kødklumper sprælle i en lys-lys idyl.

På et stort stykke hvidt papir.

Jeg hviskede ind i din drøm. I bussen fulgte en samtale fraværet op. Det var før du kunne forsvinde. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.

Kaffen står kold i det kolde vindue, jeg drikker den ikke, den er kold. Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen. Om andre byer, andre verdener. Det tøj der er på min krop hænger på min krop. Blå. Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede.

Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Jeg bladrer i en tilfældig bog.

Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer. Hver morgen slår månens sind en bro gennem kløfterne. For hvert lag af betydning i klipperne.

Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber.

Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne. En regning. Og dén svimlende sindssyge, pop-up-love-story. Du siger noget om solen. Hvad skal vi stille op med den blide himmel?