Og ord, og ord, og. Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene. De bløde bakker udenfor byen. Var der virkelig ild et sted?

Tågen i skovene i udsigten. Ikke søge ly i den flod. Jeg var nøgen i de dage. Afsavn.

Kan jeg skrive sådan? Hvad tæller du til? Skyen skjulte noget for fuglene. Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde.

Der var noget som åbnede sig. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog.