Du siger noget om solen. De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Du kan være i dette landskab. Jeg skrev intet ned i den periode. Dette langsomme blik imod stenene. Ikke søge ly.

Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Vidste du det? Nogengange falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skulderen over solens sind. Det var før du kunne forsvinde.Det var før du kunne forsvinde. Det var før du kunne forsvinde. Det var før du kunne forsvinde.

Stjernekontinent. Var det alligevel naturens sirlige system jeg elskede? Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

Bagefter sad jeg i timer og læste. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Et brev.

Bøgerne varslede en kommende tid. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne

Muren omkring ordene. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. I bussen skrev jeg en sms til dig. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene

Bogen jeg læste gled langsomt længere væk i mine tanker.

Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Jeg skriver fra din spidse næse mod en verden, der funkler og glimter.

Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg.

Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene Muren omkring ordene. Stod imod, men skrev: intet.

Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. Bagefter sad jeg i timer og læste. Der var noget som åbnede sig.

Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat. Ilden. Ordene, små toppe af skum.

Der var noget som åbnede sig. Tilbage i fortiden, hvad skulle vi tilbage i fortiden? Fordi jeg lytter er her stille, mørkt fordi lyset ser.

Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Du trak mig med til de yderste bjerge.

Sidst jeg var lykkelig var lige i morges. Jeg har skrevet et kort til dig. Der var intet som skulle glemmes.

Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne.

Her er dagen allerede langt foran mig. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund.Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund.

Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven.