Landskab d 5.02.17 17:33:46 til 17:34:24

Ude i den lysende dag fandt jeg en håndfuld glitrende, glitrende diamanter. Jeg skrev mig vild i de dage. I min første App vågnede jeg, og satte et lys i dit smil. Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille. Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber.

Hav d 5.02.17 17:32:49 til 17:33:29

Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.

Jeg kunne ikke formulere de sætninger. For hvert lag af betydning i stenene. På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.

Hav d 5.02.17 11:26:53 til 11:27:32

Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg.

Jeg kunne ikke formulere de sætninger. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.

Landskab d 5.02.17 10:40:40 til 10:42:25

Ude i den lysende dag fandt jeg en håndfuld glitrende, glitrende diamanter. Solens sind. Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille. Der er en som har vendt sin trøje omvendt. Nu sejler jeg på daggryets lyshvælv. I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille.