Under den blå, blå himmel.Under den blå, blå himmel. Under den blå, blå himmel. Afsavn. Udsagn.

Dine læber, dine læber, dine læber. Jeg læste dine linjer Jeg elsker at vågne og se dig vågne.Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg elsker at vågne og se dig vågne.

Luften og jordens sange.

Bag alting. Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne.Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt.

Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen.

Vi har gardiner. Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. Ude i den lysende dag fandt jeg en håndfuld glitrende, glitrende diamanter.

Jeg hviskede ind i din drøm. Hvor vil det ødelagte sprog hen? Sætningerne er et hav.

De glitrende hemmeligheder inde i stenene. Jeg skriver dagen igang, stille. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.

Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Et sted derinde er der et lille funklende grønt. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig.

Dine diamanter lyser. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene.

Nordlysets sitren i din stemme. Og dén himmel; det var en sindssyg dag.

Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter. Og vi vågnede. Der er en, der folder mine tanker ud til en lysende fremtid.

Uforståelige sætninger at klæde sig i I hver dag gled rester af betydning med mig videre

Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Jeg var nøgen i de dage. Alting ligger bag alting. Sætningerne er et hav.

Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken.

Jeg er på den anden side af havet.

Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Dine sætninger. Det tøj der er på min krop hænger på min krop. Jeg har ikke plads til de fine hår i min hud længere. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste.

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.

Ilden. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat.

De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.