Det her er ingen leg.

Og vi vågnede. Nu driver mine drømme ind i et blidere, en bedre tid. Vi har hverken gardiner eller travlt. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt.

Som nu i morges: Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. Rifterne.

På et stort stykke hvidt papir. Om landskabets forvandling og den hvide himmel og havets nuancer i gråt. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter.

Som at sidde på en tunge og bare se derudaf. Udsigten var håbløs. De glitrende hemmeligheder inde i stenene. Som en håndflade uden kød; lyset og skyggerne, der falder igennem den. Og en anden dag: Vi bestiger bjerge og sejler på byernes yderste skælven.