Jeg går bare og venter på den fucking sol.Jeg går bare og venter på den fucking sol. Jeg går bare og venter på den fucking sol. Jeg går bare og venter på den fucking sol. Jeg går bare og venter på den fucking sol. Sætningerne er et hav. Dine diamanter lyser i min mund.

Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. Luften og jordens sange. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. Der var noget som åbnede sig. Ilden. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod.

Jeg prøver at forstå dette tilfælde:

Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed. Var det skovene du kom fra? Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne. Jeg tænker smukke øjne.

Jeg kunne ikke formulere de sætninger. Sandet. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Bøgerne hvilede omkring kaffen.

Et brev. Oplæsning for intetheden. Solstorm. Muren omkring ordene. Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat.

Der er en som har vendt sin trøje omvendt. Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Og en anden dag:

Sådan her sejlede mine nætter. Det var kun fornemmelsen af vind, af sand, af mørke, af sol, af min krops fjerne funktioner, stilheden (der aldrig var stille). Jeg gik i den vildeste drone mens himlens funk trak i tøjet til natten tog over. Det var kun fornemmelsen af vind, af sand, af mørke, af sol, af min krops fjerne funktioner, stilheden (der aldrig var stille).

Dine sætninger. Jeg havde endnu ikke mødt dig. Jeg er på den anden side. Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge.

Vi er en samtale, der rejser bag øjnene. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.

I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort.

Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Ordene, små toppe af skum. Da jeg lå der og lyttede blev jeg bange for at miste dig. I hver dag gled rester af betydning med mig videre.

Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder.Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder. Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder. Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder. Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder.