Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene.

Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. Giver det mening? Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik. I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort.

Det er bare. Når jeg ikke ser dig ser jeg dig ikke. Sådan svarede du.

Jeg havde endnu ikke mødt dig. Sad jeg alene? Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. Jeg var nøgen i de dage. Jeg sad alene i solen. Dette langsomme blik imod stenene.

Skoven forvandler sig til lysning og vand. Som en anden dag, hvor det ikke var muligt. Humøret blandt flowdiagrammer af mørke, af lys. Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille.

Jeg kyssede en sommers morgenrøde. Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden.

Humøret blandt flowdiagrammer af mørke, af lys. Nede ved havet. Kald os for dulgte, for dansende dulgte kroppe; vi stråler i den fugtige sved!

Under den blå, blå himmel. Blå øjne mod den milde himmel. Mine gadgets er hvide som dine knogler. Et lyst væsen siver fra mine og øjne og synes talende.

Havde du en sten? Hvad vil disse knuste sætninger? Jeg skriver fra din spidse næse mod en verden, der funkler og glimter. Og dén himmel; det var en sindssyg dag. Ensomheden i linjernes fald. Da jeg faldt i søvn, blev jeg i tvivl: I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn.

Dine grene skygger for min mund.Dine grene skygger for min mund. Dine grene skygger for min mund. Dine grene skygger for min mund. Altid er det dette langsomme blik.

Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber.

På en rude. Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed. Det var ikke markerne.

Nu er der en uro i kroppen. Ring til mig uden grund. Jeg havde endnu ikke mødt dig.

I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne.

Da jeg lå der og lyttede blev jeg bange for at miste dig.

Vi bliver verden. Jeg tror, du havde glemt den der. Jeg drak korte slurke af teen, spiste af det tørre knækbrød, smørret og sesamfrøene. Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne.

Når du siger mit navn, svarer min krop.

Ikke søge ly. Det handler om overfladen. Du må ikke forsvinde. Uforståelige sætninger. Intimiteten, skriften. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene.

Dine sætninger. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. Uforståelige sætninger at klæde sig i. Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller. Hvorfor trak du mig med til de yderste bjerge?