Du må ikke forsvinde. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet.

Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille. Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser. Mørket kaldte vi bare for mørket. Ikke søge ly.

Jeg skriver dagen igang, stille. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter. Dagene. Ugerne. Vennerne. I hver dag gled rester af betydning med mig videre Jeg famlede med dine øjne, deres blå cirkel af lys. Jeg skrev intet ned i den periode. Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften.

De glitrende hemmeligheder inde i stenene.

Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Hvor vil det ødelagte sprog hen?Hvor vil det ødelagte sprog hen? Hvor vil det ødelagte sprog hen? Hvor vil det ødelagte sprog hen? Hvor vil det ødelagte sprog hen?