Landskab d 23.03.16 10:46:52 til 10:47:30

Det var kun fornemmelsen af vind, af sand, af mørke, af sol, af min krops fjerne funktioner, stilheden (der aldrig var stille). Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig. Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge.

Samtale d 23.03.16 10:43:30 til 10:44:45

Kan jeg skrive sådan? Havde du fundet en grøn sten? Når du siger mit navn, svarer min krop.

Jeg lå og lyttede til dit hjerte. Jeg skrev i mine tanker, fulgte skyernes bevægelse med vinden. Det var dine læber. Jeg skrev i en stråle af sol. Vi tænkte på sammenhænge for naturens fænomener: Nordlysets sitren i ens stemme; de glitrende hemmeligheder inde i stenene, inde i jorden, inde i hinanden;