Nu ser du en sort kvadrat tegne sig et sted i det strømmende.

De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe. Jeg læste glitrende blade. Taster en sætning i mørket, i lyset. For hvert lag af betydning i det strømmende sand. I den første nat kunne jeg ikke finde ro, kroppen der manglede ved min side, stilheden. Stod imod, men kunne mærke at tiden langsomt begyndte at smuldre.

Glasdråbehænder. Som en håndflade uden kød; lyset og skyggerne, der falder igennem den.

Jeg prøver at tale til dig igennem en lukket bog. Kald os for dulgte, for dansende dulgte kroppe; vi stråler i den fugtige sved! Idealet, sagde den gamle hund, er en mumlende idiot ved daggry. Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger udenfor alting.

Kald os for dulgte, for dansende dulgte kroppe; vi stråler i den fugtige sved! Øjne af regn fra det travle. Jeg kyssede en vej ind i sindssygen. Idealet, fnyser de slidte mure, er ikke nødvendigvis sammenhæng og pop. Vores hud er spændt ud over endnu en mail, SV. SV. RE. Forward: At samle sig i sproget, græsplænens måde at være græs på.

Og dén himmel; det var en sindssyg dag. Når en stråle af sol faldt på min hud, sagde du, det var et digt, der lå der som en stilhed, som et tegn.

Vi var stadigvæk stirende i de mindste detaljer. Bogen jeg læste gled langsomt længere væk i mine tanker. Under lillahimlens hvælv. Snestorm. Hvorfor stille sig i det meningsløse, i det langsomme?

Hvad skal vi stille op i denne binære verden, my dear.

At forvandle dette rum. Her er natten allerede langt bag mig. Dine langsomme løgne er et lys i min himmel.

Next step: vi lå på tærsklen af bevidstheden og svajede med svaneøgler og gøgl. Sandstorm. Som at skrive i koder. Mine ene fod væsker: gule øjne siver fra hælen. Jeg er lost i en borderlinenat. Tilbage i fortiden, hvad skulle vi tilbage i fortiden? Jeg ser dig, ser dig, ikke. Det er wack!

Sætninger talte igennem den syngende vind, kys mig, kære vind, kys mig igen.

Der var intet.

Havde du fundet en grøn sten?

Jeg var nøgen. Som i morges. Jeg var din krop. Jeg har ikke plads til de fine hår i min hud længere. Vi har øjne. Jeg kunne mærke dit hjerte.

De yderste kyster, en grøn sten. Indimellem sagde du nogle ord. Sådan? Men noget blev i de tomme haller.

I hvert sitefeed gror dine sætninger.

Derinde bag ordene. Jeg er gået i stå på tærsklen til natten. Det var efter træerne, endda efter mine fingres bevægelse igennem lys, igennem hud, igennem landskab efter landskab. Nordlyset tøver i vores stemmer.

Dine knogler suser også, og inde i dem er der et lyst væsen som bølger og bevæger sig. Jeg skrev en sætning i din hud for at du bedre kunne se igennem mine øjne. Der var et script der skyggede for solen.

millioner år gammelt glas i den mørkeste ørken.

Markerne, du? Det dybeste af alt er sætningernes spredte betydning. Mine ene fod væsker: gule øjne siver fra hælen.

Wow; dit wake-up-ansigt er for vildt i det langsomme. Et bart stykke at gumle på, sådan er poesien i de mindste detaljer. Der hang en nice frugt og dinglede. Jeg faldt i søvn og lå og mærkede din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.

Om landskabet stejler a white hunter, nearly crazy weiter, weiter fak! Ude ved fabrikkerne. Du må ikke. Alting kan formerer sig, kan spire, kan forandre sig. Jeg sejlede henover ørknen, henover sandet. Lå vi i bjergkæder henover krøllede lagner?

På altanen, denne strøm af nye ord, nye sætninger: Du funkler et sted i mine sider. Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig.

Sådan her så mine dage ud på det tidspunkt. Jeg var i din krop, og du?

Du foldede dig ind i mine ord. Jeg lå og lyttede til dit hjerte.

I bussen var der en, der gik ud af sig selv. Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik. Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik. Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik. Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik.

Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik.