I hvert sitefeed gror dine sætninger.

Derinde bag ordene. Jeg er gået i stå på tærsklen til natten. Det var efter træerne, endda efter mine fingres bevægelse igennem lys, igennem hud, igennem landskab efter landskab. Nordlyset tøver i vores stemmer.

Dine knogler suser også, og inde i dem er der et lyst væsen som bølger og bevæger sig. Jeg skrev en sætning i din hud for at du bedre kunne se igennem mine øjne. Der var et script der skyggede for solen.