Kald os for dulgte, for dansende dulgte kroppe; vi stråler i den fugtige sved! Øjne af regn fra det travle. Jeg kyssede en vej ind i sindssygen. Idealet, fnyser de slidte mure, er ikke nødvendigvis sammenhæng og pop. Vores hud er spændt ud over endnu en mail, SV. SV. RE. Forward: At samle sig i sproget, græsplænens måde at være græs på.

Og dén himmel; det var en sindssyg dag. Når en stråle af sol faldt på min hud, sagde du, det var et digt, der lå der som en stilhed, som et tegn.