Om landskabet stejler a white hunter, nearly crazy weiter, weiter fak! Ude ved fabrikkerne. Du må ikke. Alting kan formerer sig, kan spire, kan forandre sig. Jeg sejlede henover ørknen, henover sandet. Lå vi i bjergkæder henover krøllede lagner?

På altanen, denne strøm af nye ord, nye sætninger: Du funkler et sted i mine sider. Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig.