Noter. Beskrivelser. Der er en som har vendt sin trøje omvendt. Sådan svarede du. Blæste det virkeligt? Bøgerne hvilede omkring kaffen. Som at sidde på en tunge og bare se derudaf. Provinsen og gågadens sange.

Jeg drak korte slurke af teen, spiste af det tørre knækbrød, smørret og sesamfrøene.

Min ene pen er rød og den anden sort. Tågen i skovene i udsigten. Kan jeg smile i dine sætninger? I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort.

Over murbrokkerne. Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. I bussen fulgte en samtale fraværet op.

Luften og jordens sange. Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene. Solstorm. Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten. Jeg ville gerne give dig alle mine diamanter Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme.

Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed. Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer.

Og vi vågnede. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.

Jeg ikke dig. Jeg har skrevet et kort til dig. Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken. Jeg forsvandt. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. På en rude. De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe.

Glashænder.

Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Var disse linjer virkeligt virkelige? Under den blå, blå himmel. Det er bare. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå.

Om aftenen synes lyset at rykke tættere på min hud, og der er en lykke som flimrer foran mine øjne.

Hvad skulle glemmes? Under solen, dine øjne som blitzkrieg. Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?).Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?).

Rifterne. Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. Det var ikke skovene jeg kom fra.

I bussen skrev jeg en sms til dig. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Blå. Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne. I min første App vågnede jeg, og satte et lys i dit smil.

Jeg kyssede en sommers morgenrøde. Og vi vågnede. Vi er en samtale, der rejser bag øjnene. Det gør ikke noget. De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud. Du siger noget om solen. Du må ikke forsvinde. millioner år gammelt glas i den lysende ørken.

Uforståelige sætninger at klæde sig i. Jeg er på den anden side af havet.

I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Jeg fandt en linje et sted under min reol. Da jeg lå der og lyttede blev jeg bange for at miste dig. Du lagde den i mit vindue, i min vindueskarm.