På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed. På altanen, denne strøm af nye ord, nye sætninger: Du funkler et sted i mine sider. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber.
Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet. Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren.Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren.
At vi aldrig for alvor, bliver en del af verden. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Jeg forsvinder ikke. Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed. Når jeg vågner og ser dig åbne dine øjne.
Intimiteten i skriften Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig.
Muren omkring ordene. I bussen skrev jeg en sms til dig. Men mit sprog er ikke fjendtligt.
Der var noget som åbnede sig. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.
Stjernekontinent. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Afsavn. Udsagn. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter. Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Nu skriver jeg igen på en søjle af digte.
Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene. Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden. Ord. Dagene. Ugerne. Noter. Beskrivelser. Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille.
Der var noget som åbnede sig. Vi tænkte på sammensmeltninger, forvitringer, fordampninger. Var jeg stille? Vores land. Et genert rum, et intimt rum. Skriv mig ind i dine læber.
Den bekymrede tredje er helt ude af sig selv. Var det markerne du kom fra?
Nu driver mine drømme ind i et blidere, en bedre tid. Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.
Jeg sejlede henover havet, henover himlen. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.
De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.
Her er dagen allerede langt foran mig. Sammenhængene i dine læber, dine øjne og det sprøde landskab, at række helt derud.