Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Har vi de samme øjne? Om aftenen synes lyset at rykke tættere på min hud, og der er en lykke som flimrer foran mine øjne.

Lyset fulgte skyggerne og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i mørket.

Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Ilden. At tale var blevet uoverskueligt. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker. Hvor vil det ødelagte sprog hen?

Var disse linjer virkeligt virkelige?

Farvede ordene milde. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Luften og jordens sange. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.

Solstorm. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig.

Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene. Når du siger mit navn, svarer min krop. Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt.

Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse.

Derinde bag skoven. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene Sådan er det. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Solens sind. Silicium. Men mit sprog er ikke fjendtligt.

Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Trak jeg de yderste bjerge? Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Glashænder.

I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille.

Solens sind. I lyset lå jeg og slukkede mine tanker, så de ikke kunne se igennem larmen. Vi tænkte på sammenhænge for naturens fænomener: Nordlysets sitren i ens stemme; de glitrende hemmeligheder inde i stenene, inde i jorden, inde i hinanden; Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille.

Bøgerne tegnede deres egen retning.

Sådan her så mine dage ud på det tidspunkt. Og et andet kluns: Som en håndflade uden kød; lyset og skyggerne, der falder igennem den. Jeg skrev mig vild i de dage. Der var noget som åbnede sig.

Der er en som har taget sin trøje rigtigt på.

Det var ikke markerne. Vores land.

Jeg har ikke plads til de fine hår i min hud længere. Jeg bladrer i en tilfældig bog. Brev. Det jeg kom fra.. Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. I sollyset sitrer en ædelsten fra jordens inderste. Sådan er det.

Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Jeg var nøgen. Når min krop. Som nu i morges: Det handler om overfladen.

Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.