Landskab d. 13.01.15 18.43.04 til 18.45.08

Var der virkelig ild et sted?

Jeg skrev på de tavse mure, ved de yderste kyster, ved de stille gader, de forsigtige veje. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt.

Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt.

Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt.

Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Sådan he

Samtale d. 13.01.15 15.39.09 til 15.41.02

Giver det mening?

Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.

Jeg kunne ikke glemme det, der skulle glemmes.

Landskab d. 13.01.15 14.12.23 til 14.15.28

Dagene. Ugerne. Vennerne. Som at skrive i nye aviser. Tidligere: at følge dig blik. I natten trækker vi vejret igennem hinandens beskeder, lol, lol (lol no more). Jeg havde glemt den. Trak jeg de yderste bjerge? Det handler om overfladen.

I morgenen sidder jeg langsomt og læser om byer, om byen, byernes udvikling, forvandling og savn. Vi har gardiner. Og vi tænkte på de mindste detaljer, på atomerne, molekylerne, på stoffernes reaktion med hinanden.

Samtale d. 13.01.15 13.54.11 til 13.57.20

I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling.

Vi taler om andre betingelser for nærvær. Sandstorm. Sådan svarede du. Jeg har skrevet et kort til dig.

Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene. Bøgerne hvilede omkring kaffen.

I dagen skriver vi gamle bøger, og for hver gang vi puster luften ud, er der andre, der trækker den ind.

Samtale d. 13.01.15 08.24.21 til 08.25.52

Jeg forsvandt. Jeg havde endnu ikke mødt dig. Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik. Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg. Det var ikke markerne jeg kom fra. Jeg var nøgen i de dage.

Jeg var nøgen i de dage. Jeg var nøgen i de dage.

Jeg var nøgen i de dage. Jeg var nøgen i de dage. Jeg var nøgen i de dage.