Land. Kan jeg skrive? Ikke floderne i ørerne. Det handler om dybden, jeg graver mig ned i dybden af alt.
Der var noget, som var mat (var mat) imellem mine fingre. Du.
Bag øjnene sidder en lampe og ser. Jeg, du, den. At tegne øjne i sætninger. Trak du de yderste bjerge? Trak jeg de yderste bjerge? Det var efter træerne, endda efter mine fingres bevægelse igennem lys, igennem hud, igennem landskab efter landskab. Så trak natten sig hurtigt ind på vores øjne.
Og en anden nat: