Træk mig med ud over sletterne, vind, træk mig helt ned til klipperne. Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden. Vi er en samtale bag øjnene.

Omkring de tøvende stjerner, tingene. Giver det mening? Du siger mit navn. Der var noget som. Er du på den anden side? Regnen, vinden imellem dine læber. Glemmes? Ved den kyst, havets langsommelighed. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel?

Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel?

Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Hvad skal vi stille op med

I den periode: udsigten, stilheden.

Jeg skrev i mine tanker, fulgte skyernes bevægelse med vinden.

Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan. Et sted, forsigtigt. Jeg hviskede ind i din drøm. Tagene holdt en rynket hånd ud under himlen, som blev ved med at danse i huden, i øjnene, i sætningens søvn.

Gennem hullet i hegnet. Jeg var nøgen i de dage. Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene. Jeg tror, du havde glemt den der. Du må ikke.

Jeg sad alene i solen. At en verden. Der er en som har vendt sin trøje omvendt. Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Når jeg skrev dit navn i lyset, faldt en stråle fra månen ind af mit vindue. Som at sidde på en tunge og bare se derudaf.

Som at læse glemte aviser. Nordlysets sitren i din stemme. Og dén himmel; det var en sindssyg dag.

Mørket kaldte vi bare for mørket. Søge ly i den flod.

I bussen fulgte en samtale fraværet op. Sandet. Jeg ryster en tilfældig bog. I læberne i huden. At tale var blevet uoverskueligt. Om andre byer, andre verdener. En flamme slog op af min hals. Om andre byer, andre verdener.

Om andre byer, andre verdener. Om andre byer, andre verdener. Om andre byer, andre verdener.

Jeg er på den anden side af havet.

Et genert rum, et intimt rum. Der var noget som åbnede sig. I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. På en rude.

Jeg sejlede henover havet, henover himlen. Det er noget med steder, som er fyldt til randen med spor fra ting, som er sket.

At forvandle dette rum til et andet.

Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene.

Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. Jeg

Det her er ingen leg.

Kan jeg skrive?

Jeg kyssede en sommers morgenrøde.

Skriv mig ind i dine læber. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Skærmene stråler bag nætter, bag drømme // Track-back: Feed! At forvandle dette rum til et andet. …brb…

Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.

Sad jeg alene? Fuglene hang på den blå, blå himmel.

At vi aldrig for alvor, bliver en del af verden. Og dén himmel; det var en sindssyg nat. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer.

Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. Vi tænkte på sammenhænge for naturens fænomener: Nordlysets sitren i ens stemme; de glitrende hemmeligheder inde i stenene, inde i jorden, inde i hinanden. Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen.

millioner år gammelt glas i den mørkeste ørken.

På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed. Jeg skriver dagen igang, stille. Uforståelige sætninger at klæde sig i. Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.

Som at sidde på en tunge og bare se derudaf. Sådan er det. Farvede ordene milde. Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene. Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. Nogengange falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skulderen over solens sind. Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen.

Ikke søge ly i den flod.