I den periode: udsigten, stilheden.
Jeg skrev i mine tanker, fulgte skyernes bevægelse med vinden.
Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan. Et sted, forsigtigt. Jeg hviskede ind i din drøm. Tagene holdt en rynket hånd ud under himlen, som blev ved med at danse i huden, i øjnene, i sætningens søvn.