Jeg er på den anden side af havet.

Et genert rum, et intimt rum. Der var noget som åbnede sig. I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. På en rude.

Jeg sejlede henover havet, henover himlen. Det er noget med steder, som er fyldt til randen med spor fra ting, som er sket.

At forvandle dette rum til et andet.

Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene.

Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. Jeg

Det her er ingen leg.

Kan jeg skrive?

Jeg kyssede en sommers morgenrøde.

Skriv mig ind i dine læber. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Skærmene stråler bag nætter, bag drømme // Track-back: Feed! At forvandle dette rum til et andet. …brb…

Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.

Sad jeg alene? Fuglene hang på den blå, blå himmel.

At vi aldrig for alvor, bliver en del af verden. Og dén himmel; det var en sindssyg nat. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer.

Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. Vi tænkte på sammenhænge for naturens fænomener: Nordlysets sitren i ens stemme; de glitrende hemmeligheder inde i stenene, inde i jorden, inde i hinanden. Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen.

millioner år gammelt glas i den mørkeste ørken.