Har vi forskellige øjne?

Skyggen fulgte lysene og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i lyset. Under murbrokkerne. Og en anden nat:

Dette hurtige blik imod vandet. Mørket fulgte mig blødt, og jeg trak på det sprog, som tøvede ved det yderste landskab. Intet bag alting. Jeg sejlede henover havet, henover himlen. Så trak natten sig hurtigt ind på vores øjne.

Gennem hullet i muren. Og en anden nat: Nu sejler jeg på nætternes tæppe af mørkt.

Der er en, der forkæler mit mørke i den lysende fremtid (brb).

I natten trækker vi vejret igennem hinandens beskeder, lol, lol (lol no more). Jeg sejlede i det pulserende, i de flydende drømme af sol. Silicium.

Så så jeg den tredje nat i iBookens dvælende øje.

Jeg har ikke plads til de fine hår i min hud længere.

Hvad tæller du til? Skriv mig ind i dine læber. Dine diamanter lyser i min mund.

Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene. Min ene pen er rød og den anden sort.

Jeg skrev intet ned i den periode.

I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed.

Det dybeste af alt er huden?

Hvem var det, der skrev: Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser. Bordet vipper. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.

Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag.