Det dybeste af alt er huden?

Hvem var det, der skrev: Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser. Bordet vipper. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.

Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag.