Kaffen, jeg drikker, smager som det inderste af mine sokker.

Sætningerne er. Bagefter sad jeg i timer og læste.

Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede? Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme.

Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Der falder binære sansninger ud af min mund. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Der er en, der folder mine tanker ud til en lysende fremtid.

Sammen lå vi og kortlagde tingenes orden. Jeg kyssede en vej ind i sindssygen. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel?

I horisonten lyste dine øjne mod smartphonens lys. Kaffen, jeg drikker, smager som det inderste af mine sokker. Ørken, min elskede och darkness i de grønne glas.

Det jeg kom fra..

Ordene, en flimren i lydene, en betydningsfuld techno.

Sandøjne. Kald os for dulgte, for dansende dulgte kroppe; vi stråler i den fugtige sved! Jeg prøver at forstå dette tilfælde:

Og tænkte kun på dine landskaber, landskaber var anledning til sætningen. I et efterår ville jeg være flov. Sætningerne er sarte kredsløb. En linje samlede udsigten op: en ægyptisk kvinde lukkede sin værdige hånd om en lysende fremtid. At sværme i den flydende luft som en klingende sætning som klynger en krop ud af sig selv og synes nøgen. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv.

Bøgerne var de eneste. Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene. Kan jeg være? Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Jeg fortalte om lyngen, lyngen der strakte sig som en hånd under himlen. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. Du havde tabt en linje i min drøm.

Lyset i ørknen i udsigten.

For hvert lag af betydning i stenene. Bagefter udfyldte jeg stilheden med dine ord, der nu var mine. Der var noget som åbnede sig. Bøgerne tegnede deres egen retning. Var du nattens fortvivlede stilhed? Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Bøgerne var de eneste.

Det var dine læber. Sandstorm.

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

Dine knogler suser også, og inde i dem er der et lyst væsen som bølger og bevæger sig.

Jeg var i din krop, og du?

Du tabte tråden, men følg mine fugtige krystaller. Som om der var nogen, der ikke kunne glemme de ord, de bevægelser med hånden, sådan.

Indimellem sagde du nogle ord. Når jeg vågnede, lå der altid en fælde tilbage fra mine drømme. Du må ikke forsvinde.

Hvad skal vi stille op med den blide himmel?

Der var en flimren i skærmen, en stemme, der talte bag mørket. Jeg har plads i min hud. Kullet. Jeg var i morges. Nu driver mine drømme ud i et hårdere, en sværre tid. Sandstorm. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene.

Kan jeg smile i dine sætninger? Der var noget som gled med videre. Noter. Beskrivelser. Det her er ingen leg. De matte hemmeligheder inde i træet. Farvede et sår i dit første ord. Ordene flår i det inderste. Enkelte slukker bål og stiver i den hidsige røg, mens andre for altid forvandler sig og bliver som havet. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Sætningerne er et hav.

Det er aldrig det hurtige blik. Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste. Der var noget som åbnede sig.

Et brev. Hvor længe havde du drevet i vinden? Et brev. Jeg tegnede din hud på alting. Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Et brev. Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden. Skovene. Du tabte tråden, men følg mine fugtige krystaller. Et brev. Et brev. Et brev.

Et brev. Et brev. Et brev.

Et brev. Et brev. Et brev. Et brev. Et brev.

Et brev. Et brev. Et brev. Et brev. Et brev. Et brev. Et brev