Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

Dine knogler suser også, og inde i dem er der et lyst væsen som bølger og bevæger sig.

Jeg var i din krop, og du?

Du tabte tråden, men følg mine fugtige krystaller. Som om der var nogen, der ikke kunne glemme de ord, de bevægelser med hånden, sådan.