For hvert lag af betydning i stenene. Bagefter udfyldte jeg stilheden med dine ord, der nu var mine. Der var noget som åbnede sig. Bøgerne tegnede deres egen retning. Var du nattens fortvivlede stilhed? Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Bøgerne var de eneste.

Det var dine læber. Sandstorm.