Det er aldrig det hurtige blik. Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste. Der var noget som åbnede sig.

Et brev. Hvor længe havde du drevet i vinden? Et brev. Jeg tegnede din hud på alting. Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Et brev. Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden. Skovene. Du tabte tråden, men følg mine fugtige krystaller. Et brev. Et brev. Et brev.

Et brev. Et brev. Et brev.

Et brev. Et brev. Et brev. Et brev. Et brev.

Et brev. Et brev. Et brev. Et brev. Et brev. Et brev. Et brev