Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled.

I lyset lå jeg og slukkede mine tanker, så de ikke kunne se igennem larmen. Udsigten var håbfuld. Et brev.

Du siger noget om solen. Den sindssyge himmel. I den periode: udsigten, stilheden. Mine linjer kommer igen. Mørket kaldte vi mørket. Vi sad alene i natten. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund.

Var det alligevel koderne, systemerne? Byen. Hver dag fyrer vi op under planeterne. Du skrev ikke længere. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. Luften og jordens sange. Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Jeg tror, du havde glemt den der. Men mit sprog er ikke fjendtligt. Bøgerne hvilede omkring kaffen. Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser. Sætningerne er et hav.

Var det alligevel koderne, systemerne? Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. I kælderen sad du i mørket og fulgte en sætning, jeg havde fortalt dig i dagen, bevæge sig udad og komme til syne i et mat stykke træ. I huden. Jeg stod og lyttede til skyerne på himlen, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.

Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Jeg var nøgen. Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Jeg har skrevet et kort til dig.

Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. Grå.

Hvor vil det ødelagte sprog hen?

Ormene i det stille sand og nede i jorden. Bussen skrev til dig. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig.

Jeg kunne mærke dit hjerte. Tagene holdt en rynket hånd ud under himlen, som blev ved med at danse i huden, i øjnene, i sætningens søvn. Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. Ikke glemme floderne i ørerne. Blæste det virkeligt? På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Lysene lyste.

Jeg tegnede din hud på alting. Træk sletterne helt ned til klipperne. Regnvejrsmeteor. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Der er en som har vendt sin trøje omvendt. Hvad tæller du? Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan. Skovene. Humøret blandt flowdiagrammer af mørke, af lys.

Jeg bladrer i en tilfældig bog. Hvor vil det ødelagte sprog hen?

Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Jeg skriver dagen igang, stille. Jeg skriver dagen igang, stille. For hvert lag af betydning i stenene. Ikke var muligt at komme derind. Blæste det virkeligt?

Hvilken nat fulgte efter natten? Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det.

Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.

Hvor vil det ødelagte sprog hen? De vigtigste. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter. Jeg sejlede henover havet, henover himlen. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.

Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat. …brb… Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter. På en rude.

Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter.

Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter.

Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Det var ikke markerne. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.

Notesbog. Beskydning. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Da vi en nat fulgtes ned gennem vores. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.